I år samarbejder vi med Amatør teaterforeningen Stjernen , Skærbæk. Vi har i år lavet to hold et til børn og unge og et til voksne.
Lørdag d. 11.4 kl.9.30
Sted: SEA, Søndervang 1, i 6780 Skærbæk
Pris: Børn og unge 12-18 år- 250 kr. Voksne: 350 kr. prisen er inklusiv morgenmad , frokost og kaffe og div. drikkevarer.
STAGEFIGHT og FÆGTEWORKSHOP – Kun Børn og unge
Med skuespiller og stagefightkoreograf Dorte Rømer
Du vil i workshoppen lære at slås, hive og banke din medspiller på en sikker måde – og prøve at fægte som en musketer på en scene.
Når vi arbejder med våben og sikkerhed er der fokus på at have det skægt med nogen helt klare regler.
Dorte Rømers våben er replikaer af ægte sabler og sværd, men de er ikke spidse og skarpe.
Alle der kan holde et våben og koncentrationen kan deltage.
Du skal have sko der kan snøres, lange bløde bukser og en
langærmet T-shirt på.
Husk gerne papir og blyant og en vanddunk!
IMPRO – Nej men… Kun Voksne
Med Kasper Gattrup
“Nej, men….”
Vi har arbejdet meget med bevidstheden om “ja og nej” i impro, og det er bestemt også grundlaget for alt godt sammenspil. Men når grundreglerne er på plads, så har vi nogle rammer som vi kan begynde at lege inden for. “Nej, men…” er et kursus for dig, der har smagt på impro før og gerne vil videreudvikle dig sammen med ligesindede.
Du kan Tilmelde dig til og med 5.4 Betaling skal ske via bankoverførelse : 8060 – 0001001565 MED NAVN
Er der en gruppe der skal afsted eller fælles tilmelding, kontakt formanden via mail formand@datssyd.com
VI glæder os til at se jer!